Case: CANEA

En stærk kundecase er mere end rosende ord

CANEA tilbyder projektværktøjer til en bred vifte af både private og offentlige organisationer.  De kontaktede mig i foråret 2015, fordi de ønskede at bruge kundeerfaringer i deres markedsføring, og havde idéer til nogle cases. Jeg afstemte formål og kontekst for artiklerne med CANEA, interviewede deres kunder, og skrev artiklerne.

Hvad gør en god case?
Det er almindeligt i markedsføring at bruge cases (du læser f.eks. én lige nu). Og med god grund – det er jo mere troværdigt at vise glade kunder frem end at bare lovprise sig selv. Men en god case er mere end rosende ord. Den tilbyder viden til sin læser. Det kan f.eks. være en introduktion til kundens situation, som ydelsen eller produktet løste eller forbedrede. Det kan være lidt om, hvordan opgaven blev grebet an. Eller det kan være en illustration af, hvordan produktet og ydelsen gør en forskel.  Det vigtigste er, at læseren får tilbudt konkret viden. Og så kan man selvfølgelig supplere med kundens evaluering.

Vi var på udkig efter én, der kunne skrive nogle caseartikler for os – og fik så Anissi anbefalet af en vores samarbejdspartnere. Og jeg kan kun sige, at hun ramte plet med opgaven. Forløbet var behageligt og effektivt: Anissi spurgte lidt ind til opgaven, gav en kort beskrivelse af leverancen, og kort tid efter var artiklerne klar. De var ramt lige på målet. Jeg ved ikke helt hvordan hun gjorde det, men hun fornemmede præcis hvad vi ledte efter – og leverede det. Vi har fået meget ud af de artikler. Bl.a. opdagede vores internationale afdelinger dem, og blev så begejstrede at de bad om at få dem oversat. Og vi arbejder stadig sammen med Anissi. Jeg tør godt sige, at hun er suverænt dygtig.

Jens Pind, CEO, CANEA

Eksempler på cases

© 2016 ScrollMe Pro | ScrollMe by AccessPress Themes